onsdag den 27. februar 2008

Onsdag....... og hvad jeg spiser

Det var så endnu en dag i klasselokalet. Heldigvis er vores intense teori nu overstået, og vi er gået i gang med det praktiske… altså at lære de færdigheder vi skal kunne, som f. eks hvordan man giver en indsprøjtning. Det giver forhåbentlig noget luft så jeg ikke både skal lære ny teori og følge op på det der blev gennemgået dagen før.
Vi bliver selvfølgelig testet i vores teoretiske viden så den kommende weekend er nu sat af til at læse for der er en masse jeg skal have styr på inden næste uge. Dog begynder det at give lidt mere mening nu.

I dag var en lang dag. Vi var først færdige 1630 så jeg var fyldt op med viden da jeg gik hjem. For at kunne få det hele til at løbe rundt og for at undgå at jeg falder hen i teorien har jeg måtte strukturere min dag ret kraftigt.
Jeg står op kl. 7 og går ned og træner en lille time. Herefter spiser jeg morgenmad og får taget et bad. Kl. 9 begynder undervisningen og vi har frokost ved 12-13 tiden. For det meste har vi 1½ times frokost og den bruges på at spise og skrive mails og ting som dette… alt andet end undervisningsrelateret. Kl. 1530 stykker slipper vi fra klasselokalet. Herefter går jeg op og tager løbetøj på, løber en tur. Sidder og nyder udsigten og derefter i et bad. Fra 1730-18 stykker til 19 læser jeg. 19-20 aftensmad. Fra 20 – 2230-2300 stykker læser jeg igen og så ellers i seng. Det har virket nogenlunde på denne måde indtil nu.

Maden
Vores morgenmad skal vi selv sørge for. Vi har et ganske godt køkken med det hele, så jeg har købt noget brød og noget yoghurt. Min morgen mad er ganske som derhjemme.
Da kurset er inkl. kost har vi fået nogle madkuponer som kan bruges en håndfuld steder lige i nærheden. Derfor er frokosten typisk noget vi spiser på en restaurant. Det samme gælder for aftensmaden. Dog dækker kuponerne kun lige knap de man spiser for, så vi betaler selv lidt oveni. Men priserne er yderst rimelige. Et aftensmåltid på restaurant fås til ca. 75 kr. (hvoraf kurset betaler ca. 50 kr.) Desuden er maden ubeskrivelig god, så vi lider ikke på grund af det i hvert fald.

Lige en sidste ting. Vejret hernede er som en typisk dansk sommer (om end lidt varmere) for det har regnet i 2 dage nu og været overskyet…. Jeg ville nu gerne have lidt sol på min krop

Ingen kommentarer: