fredag den 7. marts 2008

Fredag.... og uge 2 er gået

Så blev det fredag igen. Ugen har været hård, men de sidste par dage har været ret afslappende. Efter prøverne var overstået, og bestået ikke mindst, har jeg kunne tage det lidt mere roligt med læsningen. Dog ikke mere end jeg stadig har en masse der skal læres udenad til de prøver der ligger i næste uge og ugen efter. Men jeg er ret glad for at jeg ikke har nogle hængepartier i form at prøver jeg skal op til igen.
De sidste to dage har vi fået undervisning i traumer. Det ligner meget indholdet på det PHTLS (pre hospital trama life support) kursus jeg tog sidste år i april. Jeg skal bare passe på ikke at læne mig tilbage og tror jeg kan det, for så går det galt. Jeg må bare betragte det som endnu et lille forspring og så bruge den ekstra tid og energi på vores prøve i medicinbrug (som vist er om et par uger)

De andre er taget ind på en bar i cape town. Jeg ville egentlig gerne have været med, men jeg var ret træt og har også en læseplan jeg gerne vil holde, så jeg blev hjemme. En af de andre er desværre også blevet hjemme. Jeg kunne ellers godt have brugt en aften i fred og ro, men det får jeg nok en anden dag.

Jeg har talt med Mel (vores instruktør) om at komme ind på en skadestue i en weekend. Jeg kan lige så godt benytte mig af muligheden, når jeg nu er her. Det er ikke sikkert det kan lade sig gøre, men da jeg jo er sygeplejerstuderende kan jeg jo lige så godt benytte mig af de muligheder som den titel måske kan give mig. Mel ville tale med Tim (ejeren af firmaet) om det. Jeg håber det kan lade sig gøre og jeg kan få læst så meget forud så jeg rent faktisk har tid til de.

Hvad angår mit studie hjemme så har jeg skudt en hvid pil efter at kunne læse hernede også. Jeg har simplthen ikke tid. Heldigvis er jeg havnet i en god studiegruppe som holder skansen for mig derhjemme hvad angår gruppearbejde (og tak til jer, hvis I læser det her. Jeg er glad for I yder en indsats for mig) Men når jeg kommer hjem har jeg vist en del der skal læses op. Heldigvis på dansk denne gang.

Var en tur ved lægen i dag. Har fået en eller anden allergisk reaktion på mine hænder. Konsultationen lå lidt væk. Jeg blev kørt derhen af en instruktør. Mens vi kørte blev jeg klar over at de sidste 14 dage har jeg tilbragt indenfor de samme 500x500 meter. Det har jeg ikke tænkt over før, men jeg tror snart jeg skal finde en mulighed for at komme ud og se noget andet, for der er næsten opbygget en rutine allerede. Spiser samme steder, er enten til undervisning eller i lejligheden….. Ja jeg skal vist lidt mere ud.

Indtil nu har jeg kun løbet på et løbebånd i motionscentret. I morgens fik jeg så endelig brudt den rutine og løb i stedet nogle ture rundt om ”blokken”. En lille tur på ca. 800 meter, men man kommer ned forbi stranden og kan også løbe ned på selve stranden og langs vandet. Der er dog en del mennesker med løse hunde, men de er modsat løse hunde i Danmark meget velopdragne og kommer ikke engang hen for at snuse og ”hilse” hvilket er ret betryggende. Jeg bryder mig ikke om løse hunde jeg ikke kender.

Nu vil jeg hen og lære et par af vores protokoller (behandlingsprocedurer med medicin) udenad.

Ingen kommentarer: