Loerdag.... og endnu en weekend

Saa blev det endelig weekend. Dagene flyver afsted hernede. Maa nok hellere lige starte med lidt om min tur paa akutbilen i Tirsdags.

Der var ikke ret meget at lave. Taget i betragtning af at jeg befinder i mig i den by i verden der har det hoejeste antal traumer pr indbygger, er det vist lidt fesent kun at have 2 kald paa en dag, og begge var det man kalder medicinske (altsaa sygdom og ikke ulykke)
Den foerste var en gammeldame som sandsynligvis havde faaet en hjernebloedning i loebet af natten og havde ligge paa gulvet indtil nogen fandt hende naeste morgen. Vi kan ikke rigtig goere noget for den slags patienter, andet end at faa dem paa hospitalet. Den naeste var en kvinde med vejrtraekningsbesvaer.
Hun var 32, havde turbekolose og var HIV positiv samt en lungebetaendelse. Hun lignede en paa 55. Igen kan vi ikke goere saa meget andet end at soerge for transport.
Alt i alt var det en ret kedelig dag, men trods alt er det lidt bedre at tage blodtryk paa og stikke naale i rigtige mennesker end i dukker. Dog var der ikke noget paa denne vagt jeg ikke lige saa godt kunne have faaet hjemme i DK, men saadan er det jo. Det er umuligt at sige hvornaar og hvad man faar i loebet af dagen.

Torsdag var undervisningsfri. Dvs ikke nogen undervisning men masser at laese. Det er virkelig en kamp for at faa tingene til at haenge fast. Heldigvis var det nogenlunde godt vejr saa jeg kunne sidde ude og slappe lidt af.
Torsdag aften brugte jeg alene i klasselokalet. Efter de andre var gaaet hjem gik jeg ned og oevede nogle procedurer for behandling. Jeg gjorde det igen og igen og igen. Groft sagt er det bare hvilken raekkefoelge man goer tingene. Hvornaar man lytter paa hjerte og lunger. Hvornaar man kobler maskiner paa saa man kan se hjerterytme og hvornaar man opsaetter drop.
Altsammen ret simple procedurer men naar man skal goere det i den rigtige raekkefoelge, tyde de symptomer og tegn man finder og samtidig skal saette dem sammen til et sygdomsbillede, er der altsaa ret meget at klare paa samme tid. Men det var givet godt ud viste det sig

Fredag havde vi igen patient simulationer (oeve paa en dukke) Vi faar et senario og en situation og saa gaar man ellers i gang med at behandle og finde ud af hvad der er galt. Jeg kunne tydeligt maerke jeg havde mere overskud denne gang. Jeg havde masser af kapacitet til at observere og tyde de ting jeg kunne finde. Det gik ogsaa nogenlunde. Mangler stadig lidt inden der er en rutine men det hjaelper.

I dag staar den bare paa laesning. Vi har en test paa mandag og den skal jeg kaempe for at bestaa. Det er i brug af medicin. Den er saadan opbygget at man skal have 75% rigtige for at bestaa og INGEN fejl. Er man i tvivl maa man saa undlade at svare paa spoergsmaalet, og det er saa ikke en fejl. Egentlig er det et meget smart system, for hagen ved at give medicin er at naar det forest er inde kan man ikke tage det ud igen, og er man i tvivl skal man ikke give det.
Underligt at taenke paa, at en enkelt indsproejtning af 1-3 ml kan slaa en ihjel paa ganske faa sekunder. Man skal sgu taenke sig lidt om.

Soendag staar ogsaa bare paa laesning. For at laere medicinen at kende har jeg laant noeglen til klasselokalet saa der sidder jeg ved siden af dukken og med medicintasken og ellers taler med mig selv og fortaeller mig selv om de forskellige typer medicin, hvordan de virker, hvornaar man giver dem og ikke mindst hvornaar man ikke giver dem. Hvor meget og hvordan.

Er saa smaat ved at glaede mig til at komme hjem igen. Der er en del ting vedr den maade de koerer kurset paa der bare er for ringe. Det frustrerer os alle sammen. Jeg vil ikke gaa i dybden med det, men blot konstatere at dette kursus bestem har et hoejt fagligt indhold som er baseret paa et par instruktoeres praktiske erfaring, men at paa planlaegningssiden, hvad angaar paedagogik og undervisningsmetoder og hvordan man skaber et godt miljoe for elever at laere i, er der alt at vinde og intet at tabe for det her firma. Nogen gange glemmer enkelte personer hernede hvem der er eleverne (og ikke mindst kunderne) og hvad det stiller af krav til dem. Ofte virker det som om de goer os en tjeneste og derfor kan tillade sig alt fremfor at vi har betalt penge for at vaere her og forventer en struktureret undervisning jf. de ting der loves paa hjemmesiden og i det kursusmateriale der sendes ud. Men mere om det naar jeg er hjemme igen.